Valg af kedel til halmfyring

Videnblad nr 135

Tilskudsordningen til mindre biobrændselskedler, som Energistyrelsen indførte i 1995, har styrket udbredelsen af biobrændselskedler i landdistrikterne, herunder også halmfyrede kedler. Selv om mange af de mindste halmfyr til småballer i de senere år er blevet erstattet med brænde- eller træpillefyr, installeres der stadig en del små og mellemstore halmfyr med tilskud fra Energistyrelsen. For at være tilskudsberettiget skal kedlen være typegodkendt af Prøvestationen for mindre Biobrændselskedler.

For de fleste landmænd vil anskaffelsen af et halmfyr være en forholdsvis stor og langsigtet investering. Det er derfor vigtigt, at der fra starten vælges den rigtige løsning, både hvad angår type, størrelse, pasningsbehov og pris. Det er langt fra sikkert, at den billigste løsning også er den mest tilfredsstillende på lang sigt.

Ballestørrelse

Et af de vigtigste parametre før valg af halmfyr er, hvilken ballestørrelse man ønsker at benytte - både nu og fremover. I mange år var småballer den mest almindelige ballestørrelse, men i de senere år er mange gået over til i stedet at benytte rundballer, mellemstore baller eller storballer. Det kan derfor i mange tilfælde være en god "fremtidssikring" at vælge en kedel, som kan rumme en halmballe, der er et nummer større end den størrelse, man benytter nu, f.eks. vælge en kedel som kan rumme 6-8 småballer eller alternativt kan rumme én mellemstor balle. Målene på de forskellige ballestørrelser fremgår af videnblad nr. 130.

Automatisk eller portionsfyret kedel

Da halmfyrene kom frem i slutningen af halvfjerdserne, var virkningsgraden for portionsfyrede kedler kun ca. halvt så stor som for automatiske anlæg. Det betød, at der ved samme varmeforbrug skulle bruges dobbelt så meget halm i en portionsfyret kedel som i et automatisk anlæg. Siden da er der sket en stor udvikling for begge typer, men mest for de portionsfyrede kedler, hvilket fremgår af nedenstående kurver.

 

Virkningsgraden for automatiske og portionsfyrede halmkedler, afprøvet ved Forskningscenter Bygholm i perioden 1980-1998. Det ses, at virkningsgraden for de portionsfyrede kedler nu er på højde med de automatiske anlæg.

Kurverne omfatter kun kedler til rund-, mellemstore- eller storballer, idet udviklingsindsatsen især har været rettet mod disse kedelstørrelser.

Generelt spares der således ikke halm ved at vælge et automatisk anlæg frem for en portionsfyret kedel, men pasningsbehovet er som regel mindre ved automatiske anlæg, da halmbanen til opriveren kan rumme flere baller ad gangen. Dette kan f.eks. betyde, at man ikke behøver at fylde halm på i weekenden. Til gengæld er driftssikkerheden større ved de portionsfyrede kedler med akkumuleringstank, og el-forbruget og vedligeholdelsesomkostningerne er mindre.

Kedelstørrelse

Ved automatiske anlæg dimensioneres kedlen med en nominel ydelse, der er 50% større end det gennemsnitlige effektbehov om vinteren. Hvis døgnvarmebehovet f.eks. er 400 kWh, skal denne varmemængde kunne leveres over 24 timer, d.v.s. (400/24 =) 16 -17 kW. Da effektbehovet ikke er jævnt fordelt over døgnet, skal kedeleffekten være ca. 50% større end gennemsnitsforbruget, d.v.s. 25 kW.

Portionsfyrede kedler dimensioneres således, at kedlen i det antal timer i døgnet, hvor der produceres varme, dækker det samlede varmebehov for hele døgnet. Den del af varmen, der ikke anvendes i boligen med det samme, lagres i en akkumuleringstank. Ønsker man f.eks. at fyre 4 gange i døgnet og brændetiden er 4 timer, skal kedlen producere døgnets samlede varmebehov i løbet af 16 timers produktion. Er døgnvarmebehovet om vinteren f.eks. 400 kWh, skal kedeleffekten være mindst (400/16 = ) 25 kW. Skal der kun fyres én gang i døgnet, skal den samme varmemængde leveres på kun 4 timers brændetid, d.v.s. en kedeleffekt på 100 kW. Til gengæld kan man nøjes med at dimensionere en portionsfyret kedel efter det gennemsnitlige varmeforbrug om vinteren – uden 50% tillæg. I stedet fyrer man blot en ekstra gang på de koldeste dage.

Miljøhensyn

For at opnå tilskud skal halmkedler overholde bestemte grænseværdier for emission af CO (kulilte) og støv. Tilskud beregnes ud fra prøvningsresultaterne for virkningsgrad og emission, således at høj virkningsgrad og lav emission giver høj tilskudsprocent. Da kravene til CO er lempeligere for portionsfyrede kedler, vil CO-emissionen – som har sammenhæng med lugtgener fra røgen – normalt være højere fra en portionsfyret kedel. Røgen fra et portionsfyret anlæg udledes i løbet af 4-8 timer, mens det automatiske anlæg fordeler røgen over hele døgnet. Derved føles den sjældent generende. Af samme grund er automatiske anlæg bedst egnede i landsbyer eller i nærheden af beboelsesområder.

For begge typer gælder det, at emissionen er afhængig af den anvendte halmkvalitet. Halmen skal selvfølgelig være tør. Desuden er det en fordel, hvis den har været udsat for regn på marken, da der derved udvaskes en del alkalisalte, som ellers virker negativt på forbrændingen og giver større CO- og støvemission. Det vil sige, at ’grå’ halm brænder bedre end ’gul’ halm.

Økonomi

Investeringen i et halmfyringsanlæg kan ofte beløbe sig til flere hundrede tusinde kroner. Ud over selve kedlen kommer der installationsomkostninger. Automatiske anlæg og mindre portionsfyr installeres som regel indendørs, hvorved der kommer omkostninger til brandsikring og evt. ombygning af fyrrum. Store portionsfyr opføres ofte som udendørs bygninger, hvor der skal støbes fundament og lægges isolerede varmerør til bygningerne.

Ud fra officielle listepriser kan udledes, at de portionsfyrede kedler til småballer er meget billigere end automatiske anlæg til småballer. Denne forskel indsnævres imidlertid ved større anlæg, og ved anlæg til storballer er prisen nogenlunde den samme, hvad enten der vælges et automatisk anlæg, som kan brænde 1-2 storballer i døgnet, eller der vælges en tilsvarende portionsfyret kedel med akkumuleringstank.

Der er dog stor forskel på de officielle listepriser fra forskellige firmaer, og inden et evt. køb er det vigtigt at undersøge, hvor meget der er inkluderet i prisen. F.eks. leveres nogle kedler som nøglefærdige units, der kun skal tilsluttes vand og el, mens andre kedler leveres som løsdele, der skal samles og opstilles for kundens regning.

 

 

These pages are maintained by Per S. Nielsen, dk-TEKNIK. Last update: 03-05-00 10:40