Energiafgrøders forbrændingsegenskaber

Videnblad nr 137

Ved Teknologisk Institut er der udført en forsøgsrække med afbrænding af energiafgrøder i mindre biobrændselskedler. Otte forskellige energiafgrøder er afprøvet i fem forskellige kedler under 250 kW. Hver afgrøde er afprøvet i to kedler. Hvert testbrændsel er tilstræbt prøvet med ca. 3 døgns kontinuerlig drift ved hhv. nominel last og dellast.

Formålet med projektet har været at:

Konklusioner:

Anbefalinger:

Valg af afgrøder og kedler:

Afgrøderne er valgt ud fra, hvad der kan betegnes som dyrkningssikre afgrøder, der giver et stabilt udbytte under danske klimatiske forhold. Samtidig er der set på, hvad der er realistisk for landmanden at dyrke med den tilgængelige viden og teknik samt under hensyn til økonomi, miljø og lovgivning. Endelig er der valgt såvel et- som flerårige afgrøder. Brændslerne er opdelt i følgende kategorier:

Kedlerne er udvalgt efter følgende kriterier:

Eksempler fra forsøget:

På de to figurer nedenfor ses grafer fra de to forsøg, som gav hhv. det dårligste og det bedste resultat. Graferne har tiden på x-aksen og emissioner samt CO2 og effekt på y-aksen.

Figur 1.: Efterårshøstet elefantgræspiller afbrændt i kedel med vandkølet brænderrør. Effekt og CO2 og i særdeleshed CO stiger voldsomt med næsten jævne mellemrum. Dette skyldes en næsten systematisk dannelse af slagge/ brændselskager i brænderrøret. Når disse når en vis størrelse, brækker de af og flammer momentant op og opbruger derved ilten. Det har hver gang hævet CO til ca. 6%. Tredje gang det skete, resulterede det i en røggaseksplosion!

Figur 2: Piller af triticalehalm/kerner afbrændt i kedel med bevægelig rist. Anlægget har kørt med særdeles lav CO. De forskellige parametre er nogenlunde konstante, hvilket indikerer, at brændkammeret ikke slagger til.

Kilde: Resultaterne er dokumenteret i rapporten "Alternative biobrændslers anvendelighed i små fyringsanlæg fra 20 til 250 kW", J.nr. 51161/96-0003 og 731327/97-0134, maj 1999, 125 sider, kr. 275,- ekskl. moms og ekspeditionsgebyr på kr. 25,-. Forsøgene er finansieret af Energistyrelsen.

 

 

These pages are maintained by Per S. Nielsen, dk-TEKNIK. Last update: 03-05-00 10:40