Snitning og nedmuldning af halm

Videnblad nr 140

Det er ikke længere tilladt at afbrænde halm på marken efter mejetærskning. Derfor skal overskudshalmen snittes og nedmuldes, hvilket medfører en ekstra arbejdsindsats og et ekstra brændstofforbrug med heraf følgende omkostninger.

Det mest rationelle og mest anvendte er at montere en halmsnitter på mejetærskeren, således at halmen snittes samtidig med mejetærskningen (tabel 1). Derved spares en arbejdsgang, og arbejdsbehov og omkostninger er væsentligt mindre, end hvis halmen snittes efter mejetærskningen med en traktortrukket halmsnitter.

 

Effektbehov

Brændstofforbrug

Kapacitet

Arbejdsbehov

kW/tons/time

liter/tons

ha/time

timer/ha

Mejetærskermonteret

1,5

0,6

1,8

-

halmsnitter (5,4 m)
Traktormonteret

2,3

1,3

1,5

0,73

halmsnitter 1)

Tabel 1: Snitning af overskudshalm på marken

1) Effektbehov er på traktorens kraftudtagsaksel. Hertil skal lægges ca. 15 kW for en mellemstor traktor for fremdrift af traktor og halmsnitter.

NB: Tallene er gennemsnitlige og dækker over store variationer.

Motoren på mejetærskeren skal være tilstrækkelig stor til også at kunne trække halmsnitteren uden at mejetærskekapaciteten nedsættes. Eksempelvis vil effektbehovet til snitning af halm være på ca. 15 kW for den i tabel 1 nævnte mejetærsker. Effektbehovet ved snitning af halmen med en traktormonteret halmsnitter er væsentlig større, end hvis snitteren er monteret på mejetærskeren. Dette gælder også brændstofforbruget. Arbejdsbehovet begrænser sig til smøring og pasning af snitteren, hvis den er monteret på mejetærskeren, mens arbejdsbehovet er på 0,73 timer/ha for den traktormonterede halmsnitter. Her er også indkalkuleret smøring og pasning af halmsnitteren.

Halmen skal nedmuldes snarest muligt efter snitningen, så den er mest mulig omsat, inden den næste afgrøde etableres. Derved undgås, at halmen optager næringsstoffer, som ellers var tiltænkt den nyetablerede afgrøde.

I praksis må der dog regnes med, at halmen ikke er fuldt omsat, inden den næste afgrøde etableres, og da slet ikke, hvis der sås vintersæd.

 

Arbejdsbredde

Arbejdsdybde

Arbejdsbehov

Kapacitet

Brændstof-forbrug

m

cm

timer/ha

ha/time

liter/ha

Stubharve

4,0

8 -10

0,42

2,59

6,3

Tallerkenharve

3,1

6 - 8

0,52

2,11

6,3

Spaderulleharve

4,0

5 - 8

0,32

3,41

4,7

Fræser

3,0

5 - 7

0,75

1,46

7,2

Vendeplov m. jordpakker

1,5

20 - 22

1,68

0,66

24,0

Tabel 2: Nedmuldning af snittet halm

Det ekstra arbejde, der opstår ved nedmuldning af halmen, er afhængig af, hvad normal jordbehandling omfatter på den enkelte gård (tabel 2). På nogle gårde foretages stort set ingen stubbehandling, men der sprøjtes med Roundup efter behov for at holde rodukrudtet, f.eks. kvikgræs, væk. På andre gårde stubbehandles markerne efter høst en eller flere gange for at nedmulde halm- og stubrester og bekæmpe rodukrudt. På de sidstnævnte gårde er det ikke nogen ekstra arbejdsindsats at nedmulde halmen, når bare redskaberne er egnet til formålet. Pløjning foretages i næsten alle tilfælde, uanset om der skal nedpløjes halm. Det kræver dog, at ploven er i stand til at nedmulde store mængder halm. Pløjning er den dyreste operation, hvad angår arbejdsbehov, energiforbrug og omkostninger. De andre operationer ser umiddelbart ud til at være væsentligt billigere, men

hvis de skal erstatte ploven, skal der gennemføres adskillige behandlinger, før det er muligt at etablere den næste afgrøde. Ploven er umiddelbart det bedste redskab som afslutning på nedmuldning af halmen og for at forberede jorden til den næste afgrøde.

Omkostningerne ved snitning og nedmuldning af halm, der fremgår af tabel 3, er baseret på en gård på ca. 120 ha, hvoraf halmen fra 60 ha nedmuldes. Renten er sat til 8%. Jordbehandlingsredskaberne anvendes også på andre marker, der tilhører gården. Halmmængden er 4 tons pr. ha.

Areal, ha

kr./ha

kr./tons

30

60

120

30

60

120

Snitter på mejetærskeren

220

141

102

55

35

26

Traktor halmsnitter

339

289

264

85

72

66

4 m stubharve

252

195

166

63

49

42

3,1 m tallerkenharve

384

285

236

96

71

59

4 m spaderulleharve

237

176

146

59

44

36

3 m fræser

512

405

353

128

101

88

4 furet vendeplov m. pakker

853

703

631

213

176

158

Tabel 3: Omkostninger ved snitning og nedmuldning af halm pr. behandling

Omkostninger falder med stigende anvendelse, selv om der er taget højde for en længere afskrivningsperiode ved lille anvendelse. Beregningerne kan sammenstilles alt efter, hvor meget det pågældende redskab anvendes årligt.

Traktoromkostningerne for en 75 kW traktor med 4-hjulstræk er beregnet til 267 kr./time inkl. traktorfører.

 

Omkostninger

kr./ha

kr./tons

øre/kg

Snitte halm, snitter på mejetærsker

141

35

3,5

2 x stubharvning

333

83

8,3

Pløjning

631

158

15,8

I alt

1104

276

27,6

Tabel 4: Eksempel på omkostninger ved snitning og nedmuldning af halm

Som det fremgår af tabel 4, er omkostningerne ved snitning af halm 3,5 øre/kg. Hvis der anvendes traktortrukket halmsnitter, er omkostningerne 7,2 øre/kg. Omkostningerne ved nedmuldning med stubharve er 8,3 øre/kg. Det vil sige, at omkostningerne ekskl. pløjning, som forekommer uanset om halmen nedmuldes eller ej, er på mellem 11,8 og 15,5 øre/kg. Hvor stor en del, der skal tillægges nedmuldningen, er et spørgsmål om, hvilken stubbehandling, der ellers foretages. Gødningsværdien af halmen anslås at være til 5-7 øre/kg, hvilket kan dække omkostningerne for selve snitningen, men kun delvis kan dække omkostningerne til nedmuldningen.

Kilder

Nielsen, V. & Sørensen, G.C. 1993. "DRIFT" Et program for beregning af Arbejdsbehov, Arbejdskapacitet,

Arbejdsbudget, Arbejdsprofil. Beretning nr. 53 Statens Jordbrugstekniske Forsøg

Høy, J.J. 1987. Snitning og nedmuldning af halm. Beretning nr. 32. Statens Jordbrugstekniske Forsøg

Håndbog for driftsplanlægning. 1999. Landbrugets Rådgivningscenter

Maskinoversigten. 1998. Landbrugets Rådgivningscenter

 

Villy Nielsen

Forskningscenter Bygholm