Stormfaldet den 3. december 1999

Videnblad 144

Det store stormfald, som orkanen, der ramte Danmark natten mellem den 3. og 4. december 1999 forårsagede, får også betydning for den indenlandske produktion af energitræ fra skovbruget både i de førstkommende år og på længere sigt.

På baggrund af skovbrugets foreløbige vurderinger skønnes stormfaldet i skovene til i alt cirka 3,4 mio. kubikmeter fastmasse. Heraf er cirka 3 mio. kubikmeter nåletræ og 400.000 kubikmeter løvtræ. Erfaringsmæssigt har disse indledende skøn desværre ofte vist sig at være for små, fordi de efterfølges af spredt stormfald i mange bevoksninger over hele landet, og fordi mange træer, der stadig står op, er så medtagede, at de må fældes i de førstkommende år.

I Jylland er især skovene syd for en linie fra Varde til Horsens hårdt ramt. På Fyn og Sjælland har orkanen især anrettet skader på skovene i de sydvestlige egne, mens Bornholm er sluppet forholdsvis nådigt fra orkanen. Desuden er der stormfald i Skåne og i den øvrige del af det sydlige Sverige.

Stormfaldet fordeler sig skønsmæssigt således:

Landsdel

Nåletræ, m3

Løvtræ, m3

I alt, m3

Sydjylland

2.300.000

250.000

2.550.000

Øvrige Jylland

100.000

0

100.000

Fyn

300.000

25.000

325.000

Sjælland

300.000

125.000

425.000

I alt

3.000.000

400.000

3.400.000

Løvtræ

Løvtræer anses i almindelighed for stormfaste. Det hører til undtagelserne, at løvtræer vælter i større omfang. En undtagelse udgjorde dog den orkan, der ramte dansk skovbrug i oktober 1967, hvor der væltede 1,2 mio. kubikmeter løvtræ. Man forklarede dette med, at træerne endnu ikke havde kastet bladene, og at jorden var meget opblødt af længere tids regn. Det relativt store fald af løvtræer denne gang, hvor træerne stod uden blade, viser denne orkans ekstraordinært store styrke.

Der er overvejende sket skade på gammel bøg, og stormfaldet svarer cirka til den mængde træ, der årligt hugges i de danske skove. Det er formentlig muligt at bjerge størstedelen af dette træ i god behold, men med store ekstraomkostninger i løbet af den kommende skovningssæson.

 

Nåletræ

Gran- og fyrretræer er normalt mindre stormfaste end løvtræer, fordi kronen er grøn hele året og udgør et sejl, som vinden rigtigt kan få fat i. Også granernes rødder har mindre godt fast end løvtræernes. Som det fremgår af oversigten, er de da også hårdt ramt, men det, der karakteriserer denne orkan, er, at vindstyrken har været så stor, at ikke alene ældre granbevoksninger, men også yngre bevoksninger er gået ned. Normalt regner man med, at granbevoksninger, der er under 18-20 meter høje, ikke rammes af stormfald, men denne orkan har væltet mange bevoksninger i Sønderjylland med højder helt ned til 10 meter. Af disse unge og ødelagte nåletræbevoksninger kan der stort set kun aflægges energitræ.

Derudover er dette stormfald i nåletræ karakteriseret ved, at mange træer er knækket. Toppen er simpelthen blæst af, og stammen er ofte knækket så langt nede, at den værdifulde tømmerdel er ødelagt. Dernæst er nåletræsbevoksningerne ramt af fladefald. Det vil sige, at stort set alle bevoksningens træer er knækket eller blæst omkuld med store værditab til følge. Af de tre mio. kubikmeter stormfældet nåletræ skønnes cirka 1/3 at være så ødelagt af knæk, indre brud og knusninger, at træet er uegnet til savværksbrug eller til anden industriel anvendelse.

Den samlede stormfældede mængde svarer til cirka 2½ års hugst af nåletræ i hele landet.

 

Problemer

Stormfald skaber utallige problemer og repræsenterer et værditab, der for private skovejere kan blive katastrofalt. Ser man på energitræressourcerne, så har dette stormfald reduceret udsagnskraften i den prognose over det mulige udbud af træbrændsel fra de danske skove, som Forskningscentret for Skov & Landskab udarbejdede i 1994. Samtidig foreligger der ingen erfaringer for, hvor meget træbrændsel, der kan oparbejdes på stormfaldsarealerne. Ovenfor er nævnt, at en tredjedel af den stormfældede masse skønnes uegnet til savværkstræ eller anden industriel forarbejdning og derfor kan tænkes oparbejdet til energitræ, men vi har ingen erfaringer for, om skønnet er nogenlunde rigtigt. Det sidste store stormfald fandt sted i januar 1981, og dengang fandtes der intet marked for energiflis. Det gør der imidlertid nu, og det gælder om i fællesskab at udnytte de fordele, som denne produktion muliggør. Man må imidlertid gøre sig klart, at det er mere besværligt og derfor dyrere at oparbejde flisen på stormfaldsarealerne end i en ubeskadiget skov. Samtidig bør der indsamles oplysninger, som kan bruges i de uundgåelige kommende stormfaldssituationer.

Når de ødelagte skovbevoksninger er ryddet, skal de gentilplantes, og her slipper man ikke for at tage stilling til, om stubbe og rødder mest hensigtsmæssigt fjernes inden tilplantning. Skal det ske, kan man forestille sig, at stubbe og rødder sønderdeles og anvendes som brændsel i et affaldsforbrændingsanlæg, men om det er praktisk og økonomisk muligt, ved vi ikke endnu.

 

Niels Heding
Forskningscentret for Skov & Landskab