Bekendtgørelse om anvendelse af aske fra biomassefyrede værker

148

 

Miljøstyrelsen har udsendt en ny bekendtgørelse om anvendelse af aske fra biomassefyrede værker til jordbrugsformål. Bekendtgørelsen giver anvisning på:

Producent og bruger

I bekendtgørelsen er producenten af aske den virksomhed, der frembringer (eller forhandler) asken. D.v.s., det kan f.eks. være det lokale halmvarmeværk. Brugeren er den, der har brugsret over det areal, hvor asken udspredes. D.v.s., det er land- eller skovbrugeren.

Deklarering

Det påhviler producenten at udarbejde en deklaration for asken, som skal angive:

Skriftlig aftale

Der skal foreligge en skriftlig aftale mellem producent og bruger, og det er producenten, der er ansvarlig for, at ovennævnte deklaration følger asken og svarer til dette. Producenten skal endvidere sende en kopi af aftalen til den kommune, hvor brugeren er hjemmehørende. Den skriftlige aftale må højst omhandle den mængde aske, som brugeren lovligt kan anvende på egne arealer.

Opbevaring

Opbevaring af asken inden udspredning kan ske

  1. enten efter en kapitel 5-godkendelse, jf. Miljøbeskyttelsesloven
  2. eller på et overdækket opbevaringsanlæg, der er opført og drevet efter de regler, der gælder for opbevaring af husdyrgødning
  3. eller i en lukket container, big-bag eller lignende

For 2 og 3 gælder, at denne form for opbevaring kun må ske hos brugeren og ikke f.eks. på varmeværket.

Anvendelse

Asken skal indgå i gødningsplanlægningen hos brugeren. Hvis brugeren modtager mere end 5 tons tørstof pr. år, har brugeren indberetningspligt til kommunen.

Hvis asken på landbrugsjord ikke nedbringes umiddelbart efter udspredning, er der visse krav til, hvad der må dyrkes på jorden det næste år. Tilsvarende skal det ved skiltning frarådes at plukke svampe og bær de første 3 måneder efter, at der er spredt aske i en offentlig tilgængelig skov. Der lægges i bekendtgørelsen endvidere vægt på, at anvendelsen af aske ikke medfører risiko for forurening eller andre væsentlige gener.

Mængder og grænseværdier

Hvor meget aske, der må spredes på et givet areal, afhænger af, hvor stor et cadmium-indhold, der er i den pågældende aske. De forskellige asketyper deles op i nogle kategorier bestemt af cadmium-indholdet. I nedenstående skema er angivet, hvor meget aske der må spredes på én hektar over en femårig periode for de forskellige kategorier. Af tabellen ses, at der i bedste fald maksimalt må tilføres 5 tons tørstof til landbrugsjord i en femårig periode. For aske, der anvendes på skovarealer gælder yderligere den begrænsning, at der maksimalt må tilføres 7,5 tons tørstof pr. ha pr. omdrift (100 år). Endelig skal der i nogle tilfælde analyseres for miljøfremmede stoffer.

Der er også nogle begrænsninger på den samlede mængde fosfor, der må tilføres jorden. Som et gennemsnit over en treårig periode må der højst tilføres 30 kg pr. ha pr. år.

Kategori

Beskrivelse

Maks. Cd-indhold

(mg Cd pr. kg tørstof)

Maks. udbringningsmængde (tons tørstof pr. ha pr. 5 år)

H1

Halmaske

5

0,5

H2

Halmaske

2,5

1,5

H3

Halmaske

0,5

5

T1

Træaske

15

0,2

T2

Træaske

8

0,4

T3

Træaske

0,5

5

H+T

Træ + halmaske

5

0,5

 

Der gælder endvidere følgende grænseværdier for andre tungmetaller:

Tungmetal

Grænseværdi (mg pr. kg tørstof)

Kviksølv

0,8

Bly 1)

120

Nikkel

30 (60) 2)

Chrom

100

  1. For anvendelse i privat havebrug er grænseværdien for bly 60 mg/kg tørstof og for arsen 25 mg/kg tørstof
  2. Ved indhold mellem 30 og 60 mg/kg tørstof kan asken anvendes som kategori T1 eller H1

Kilde:

Ekstrakt af bekendtgørelse nr. 39 af 20. januar 2000: Bekendtgørelse om anvendelse af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald til jordbrugsformål v./Jørgen Hinge, Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby.