Kritiske parametre ved brændselskøb

153

Ethvert biobrændselsanlæg er udlagt til et bestemt brændsel eller brændselsmix. Hvis man bruger et andet brændsel i sit anlæg, kan der opstå problemer af både miljømæssig og økonomisk karakter. Det er derfor vigtigt at stille kritiske spørgsmål om brændslerne og være opmærksom på brændselskvaliteten, når der indkøbes biobrændsler.

Dette gælder ikke mindst, når markedet vokser og derved giver plads til flere forskellige biobrændselstyper samt et større antal udbydere. Med flere udbydere vil der være mulighed for større variation i brændslernes oprindelse, indhold og kvalitet og dermed variation i brændslernes anvendelighed i forskellige fyringsanlæg. Omvendt vil et større marked med deraf større leverancer give leverandørerne basis for en bedre styring af kvaliteten.

Type

Indenlandsk halm og skovflis er efterhånden velkendte brændsler, hvis grundlæggende egenskaber er kendte. Alene ud fra oplysninger om typen/arten samt kendskab til vandindhold og en garanti for, at brændslet ikke indeholder fremmedlegemer, kan man afgøre, om brændslet er velegnet til fyringsanlægget. For mindre velkendte eller udenlandske brændsler er det nødvendigt at supplere disse oplysninger med oplysninger om fysiske karakteristika og kemisk sammensætning.

Oprindelse

Ud fra oplysninger om geografisk herkomst og hvorfra i samfundet brændslet stammer kan man ofte afgøre, om det kan bruges. I Danmark er det i henhold til bekendtgørelse nr. 638, "Bekendtgørelse om biomasseaffald" kun tilladt at bruge rene brændsler samt restprodukter uden betydende indhold af fremmedstoffer i fastbrændselsanlæg. Hvis brændslerne ikke er omfattet af "positivlisten" i denne bekendtgørelse, må brændslet kun bruges med tilladelse fra kommunen.

Selvom man bruger et rent brændsel, kan det indeholde problematiske stoffer, som f.eks. kalium i elefantgræs. Ved køb af brændsel, der ikke kommer direkte fra mark/skov, som fx træpiller eller andre restprodukter, vil der yderligere være en risiko for, at brændslet indeholder problematiske stoffer tilsat i produktionsforløbet. Eksempler herpå kan være indhold af svovlholdigt bindemiddel i træpiller eller limrester i træ fra træforarbejdende industri. Da nogle landes regler og definitioner inden for rene brændsler er anderledes end de danske, kan man også i såkaldte rene brændsler fra udlandet støde på fremmedstoffer.

Form og kvalitet

Brændslets form skal være egnet til fyringsanlægget. Et anlæg beregnet til piller kan ikke uden videre bruge flis eller træsmuld, idet håndtering af brændslet både i og udenfor anlægget ofte vil kræve omstillinger. Forskellige brændsler har bl.a. forskellig kornstørrelse, rumvægt og hårdhed, som kan give meget forskelligartede belastninger på anlægget. Håndtering af brændslet kan også kompliceres af dårlig brændselskvalitet. F.eks. vil træpiller med megen smuld eller meget uensartet flis kunne give problemer.

Brændslets kemiske sammensætning og fysiske egenskaber har afgørende betydning for forbrændingskvaliteten, og om man kommer til at opleve problemer med belægninger eller korrosion, som indvirker på anlæggets effektivitet og levetid. I tabellen på bagsiden er der for forskellige brændsler vist en række parametre, det som anlægsejer eller brændselskøber er vigtigt at have oplysninger om ved køb af brændsel.

Kræv oplysninger af brændselsleverandøren

En vurdering af, om et nyt brændsel er egnet til et bestemt anlæg, kan baseres på erfaringer med brug af andre brændsler i anlægget. Eventuelle driftsproblemer vil ofte kunne forudsiges ved at sammenligne det nye brændsels karakteristika med kendte brændselskvaliteter. Derfor er det i alle situationer en fordel at kende sit brændsel i detaljer - både for det uproblematiske og det evt. mere problematiske brændsel. Det er vigtigt, at leverandøren kan redegøre for type/art samt oprindelse og livshistorie fra høst til det tilbudte brændselsprodukt. Leverandøren bør for alle kategorier biobrændsel kunne levere dokumentation for brændslets oprindelse. For mindre kendte eller udenlandske brændsler bør leverandøren kunne underbygge disse oplysninger med analysecertifikater.

Biobrændsel

Generelt

Økonomi

Drift

Miljø

Træflis

  • Oprindelse (skovflis, affaldsflis m.v.)
  • Type (gran, fyr, løv m.v.)
  • Vandindhold
  • Svovlindhold (svovlafgift)
  • Rumvægt
  • Vandindhold
  • Visuel vurdering for fremmedlegemer/snavs/jord
  • Størrelsesfordeling
  • Askeindhold
  • Askesmelteforhold
  • Rent træ: intet specielt
  • Affaldstræ: tungmetaller, nitrogenindhold og andre fremmedstoffer

Træpiller

Som træflis

Som træflis, samt

  • Askeindhold
  • Visuel vurdering for uønskede tilsatsstoffer (plast m.v.)
  • Indhold af smuld
  • Askeindhold
  • Askesmelteforhold
  • Brændselsaskens kemiske sammensætning

Som træflis

Træsmuld

Som træflis

Som træpiller

Som træpiller (dog ikke smuldindhold)

  • Vandindhold

Som træflis

Halm

  • Art (korn, raps, græs m.v.)
  • Høstbetingelser (vejring)
  • Vandindhold
  • Askeindhold
  • Svovlindhold
  • Vandindhold
  • Chlorindhold
  • Svovlindhold
  • Kaliumindhold
  • Askesmelteforhold
  • Indhold af chlor og svovl

Andre faste biobrændsler

  • Type (omfattet af bekendtgørelse 638?)
  • Information om forudgående behandling
  • Form (pressekage, kerner, skaller, strå, piller, smuld m.v.)
  • Brændværdi
  • Askeindhold
  • Svovlindhold
  • Form/rumvægt/størrelse
  • Indhold af fremmedlegemer
  • Vandindhold
  • Askeindhold
  • Chlorindhold
  • Svovlindhold
  • Kaliumindhold
  • Indhold af andre komponenter i relation til brændslets behandling
  • Askesmelteforhold
  • Indhold af chlor, svovl, nitrogen
  • Tungmetaller
  • Fremmedstoffer

Tabel 1: Oversigt over kritiske parametre, som det er vigtigt at have oplysninger om ved brændselskøb for at undgå problemer af økonomisk, driftsmæssig eller miljømæssig karakter.

Morten Tony Hansen
FORCE Technology