Halms brændværdi i forhold til vand- og askeindhold

154

Halm består i lighed med andre biobrændsler af tre fraktioner: organisk tørstof, uorganisk tørstof (= aske) samt vand. Halmens effektive brændværdi afhænger primært af dens vand- og askeindhold, idet brændværdien af det organiske tørstof er ret konstant med et gennemsnit på ca. 18,4 MJ/kg for alle halmarter.

Vandindhold

Halmens vandindhold kan måles med et elektrisk målespyd eller ved nedtørring i et tørreskab. Vandindholdet i almindelig, tør halm er normalt 12-15%, men i høstår med meget regn i høstperioden er det ofte et problem at få halmen tilstrækkelig tør. Her må man tit acceptere et vandindhold på 15-18%. Ved vandindhold på over 18% er hårdtpressede storballer som regel "brændt sammen" i hårde "plader", som er vanskelige at brænde. Halm med over 20% vand er uegnet til forbrænding i mindre halmkedler (se også videnblad nr. 141).

Askeindhold

Halmens askeindhold kan bestemmes ved at udgløde en halmprøve i en glødeovn. Halmens askeindhold er normalt 3-6%, men kan på specielle jordtyper være op mod 10%. Askeindholdet er som regel mindst i halm fra sandjord og størst i halm fra lerjord. Der er ikke nogen entydig forskel på askeindholdet fra de forskellige halmarter. Askeindholdet er størst i nyhøstet halm, og falder hvis halmen udvaskes af regn inden presningen.

Brændværdi

Ud fra kendskab til halmens vand- og askeindhold kan brændværdien beregnes ret præcist. Dette er illustreret ved nedenstående kurver, som viser brændværdien ved varierende vandindhold for halm med forskelligt askeindhold.

Omstående kurver viser de teoretiske brændværdier for halmen. Den faktiske varmeenergi fra kedlen vil som regel falde mere ved stigende vand- og askeindhold, end kurverne viser. Det skyldes, at virkningsgraden i mindre kedler uden udmuring og/eller automatisk rensning falder både ved stigende vandindhold og ved stigende askeindhold i halmen.

Jens Kristian Kristensen
Forskningscenter Bygholm